De Fakto har medvirket til udformningen Areal og Rettighedsudbuddet på metrolinjen, M5, med særligt fokus på social bæredygtighed i ekspropriationsprocessen.
De Fakto Rådgivende Landinspektører har medvirket i tilblivelsen af udbuddet som faglig rådgiver for Metroselskabet, som en del af en spændende og udfordrende proces, der har til formål at opfylde Metroselskabets høje forventninger til opgaveløsningen.
Arbejdet har blandet andet fokuseret på at gøre social bæredygtighed tydelig i fremtidige ekspropriationsopgaver. For teamet hos De Fakto har det været vigtigt at bruge viden og færdigheder til, at Metroselskabets indsats for en forbedret by og infrastruktur bliver god for alle.
Fokus på Social Bæredygtighed
I rådgivningen har der blandt andet været fokus på, hvordan Metroselskabet og den nye rådgiver fremover skal arbejde med social bæredygtighed i de processer, der berører de enkelte borgere. Generelt har der i processen været fokus på det behov, som landinspektør samt andre og bredere kompetencer en solid opgaveløsning efterspørger.
"Vi er glade og stolte over, at vi har haft mulighed for at bidrage til, hvordan Metroselskabet tilgår og håndterer ekspropriationsopgaver. Vi har blandt andet lagt vægt på, at den faglige rådgivning ikke kun leverer løsninger, men også fremmer en inkluderende og social bæredygtig tilgang" fortæller Regionschef og landinspektør Morten Krebs fra De Fakto.
Rådgiver til ny metrolinje er valgt
Hos De Fakto har man været glade for at kunne være med til at præge en væsentlig del af dette spændende transformative projekt og bidrage med ekspertise inden for areal og rettigheder. I den forbindelse vil De Fakto også gerne lykønske COWI og LE34, der er valgt som rådgivere af Metroselskabet for den spændende opgave.